Mere om kolikbørn

Kære medforældre.
Velkommen til min hjemmeside om kolik. Jeg hedder Abelone Christensen, er farmaceut og arbejder i det daglige som kemiker i en offentlig miljøkontrol.
Jeg er mor til 3 småbørn, og 2 af min børn har haft kolik i de første ca. 3 måneder af deres liv.
Jeg er også et stædigt bæst, som synes det er for dårligt, at man i år 2000 endnu ikke har fundet årsagerne til kolik. Det kan skyldes at emnet ikke er prestigefyldt nok som forskningsobjekt eller/og at det måske synes at være et ” kvindeproblem”…. Ikke desto mindre er det både et fysisk og psykisk kaos for hele familien at have et kolikbarn. Måske tør man ikke engang fortælle sin sundhedsplejerske om det, for hun ved nok heller ikke hvad man dog skal stille op….? Man prøver det ene og det andet for at afhjælpe symptomerne. Forklaringen på kolik er i videnskabelig litteratur ofte ”et umodent tarmsystem”.  Nyere videnskabelige undersøgelser har vist, at indholdsstoffer fra komælk kan give problemer hos enkelte børn, også hos ammebørn, når moderen indtager komælk.

Jeg synes, det lyder unaturligt, at fuldbårne børns tarmsystem  ikke skulle kunne tåle modermælk (mine kolikbørn vejede knap 4 henholdsvis 5 kg ved fødslen!). Til gengæld må det være oplagt, at modermælken kan indeholde noget af det man spiser.

Det er godt at amme. Jeg har selv ammet i sammenlagt 22 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i de første 4 helst 6 levemåneder bl.a. som et værn mod allergi . Oplysningsmaterialet til de nybagte mødre indeholder dog ingen forbehold i moderens kost. Derimod nævnes det i Fødevaredirektoratets anbefalinger for den danske institutionskost, at ” visse fødevarer menes at kunne give uro hos barnet, blandt andet stærke krydderier, løg, kål, radiser, vindruer, citrusfrugter og chokolade"  – og man anbefaler videre: "Moderen bør prøve sig frem og ikke udelukke noget levnedsmiddel på forhånd. ”. !!

MEN min erfaring er, at kolik er så alvorlig en belastning, at man som kolikramt familie

   - ikke har overskud til ”at prøve sig frem”

                         - er parat til at ”gribe flasken” i utide

   - fortjener at få den bedst mulige hjælp!!!!

Blandt sundhedsplejerskerne er der også delte meninger om moderens kost betyder noget for barnets kolik, fordi der ikke er lavet tilfredsstillende undersøgelser af det. I forbindelse med mit sidste barns kolik lavede jeg nogle undersøgelser, som viste, at kolikken forsvandt, hvis jeg undlod at indtage bestemte fødevarer. Som kemiker kunne jeg heller ikke lade være med at analysere mælken for at se, om indholdsstofferne i fødevarerne gik over i mælken. Det gjorde de! Herefter har jeg samlet et tværfagligt netværk bestående af sundhedsplejerske Inger Marie Dahl, biokemiker Kirsten Brandt og datamatiker Torben Larsen, og fortsætter nu undersøgelsen for egen regning.

Kære medforældre:
Jeg kan ikke garantere Jer et resultat med kostplanen, men læs venligst vejledningen, følg den nøje og send mig Jeres erfaringer (brug evt. hjælpeskemaet til Jeres egne observationer). De erfaringer, der kommer ind på denne måde, vil evt. kunne bekræfte teorien og samtidigt være optakt til en påtænkt videnskabelig undersøgelse af, hvilke af indholdsstofferne i fødevarerne, der går over i mælken. Jeg håber, mit initiativ kan hjælpe også Jeres kolikproblem.

Tidligere erfaringer omkring en mulig sammenhæng mellem moderens kost og et ammebarns velbefindende er også vigtige bidrag til denne undersøgelse og derfor meget velkomne.

Jeg håber, at resultaterne vil gøre det muligt at lave en mere præcis vejledning om den ammende moders kost, så i hvert fald en del koliktilfælde forebygges.

På forhånd tak for Jeres interesse.  

Anden relevant information om kolik kan findes på f.eks.:
    Netdoktors hjemmeside:           www.netdoktor.dk/boern/fakta/kolik.htm
    Rødovre Apoteks hjemmeside: www.roedovre-apotek.dk/kolik.htm

 Tilbage til  Forside